Ansigtsgenkendelse er en teknologi i hastig udvikling, der i stigende grad påvirker vores hverdag – fra smartphones og sociale medier til offentlige myndigheders arbejde. Debatten om teknologien er bred og kompleks, og der findes mange perspektiver på både mulighederne og de dataetiske udfordringer. Her præsenterer Dataetisk Råd en række materialer, der kan gøre det lettere at forstå teknologien og dens betydning: en techsplainer, der forklarer hvordan ansigtsgenkendelse virker, et faktaark med centrale pointer og en udgivelse om politiets brug af teknologien. Materialerne giver ikke hele billedet — men de giver et klart og tilgængeligt indblik i nogle af de centrale spørgsmål, som teknologien rejser.
En ny lov giver Skat ekstremt vide rammer til at indsamle oplysninger og bruge dem til maskinelt at vurdere risikoen for, om du snyder i skat. Er Folketingets medlemmer mon klar over, hvor alvorlige etiske og retssikkerhedsmæssige risici, det medfører? spørger formand for Dataetisk Råd, Johan Busse.
Tilsynet med anvendelsen af kunstig intelligens bør bygge på uafhængighed, erfaring og ekspertise. Hvis erhvervsliv, kommunerne eller andre mener, at der er for mange juridiske forhindringer for at udnytte ny teknologi, er det lovgivningen der skal kritiseres – ikke tilsynets håndhævelse af gældende regler, skriver Johan Busse, formand for Dataetisk Råd.
Her kan du hente og læse årsrapporter og årsberetninger fra Dataetisk Råd
- Et digitalt forløb med videoer og øvelser om ansvarlig brug af AI
'Dataetik på Spil' er et gratis samtalespil, der hjælper virksomheder, organisationer og fagforeninger med at tage de svære – men nødvendige – samtaler om brugen af medarbejderdata i arbejdslivet.
Sagen om, at Google er blevet inviteret ind i klasseværelset, understreger konsekvenserne af digitaliseringen, når de dataetiske refleksioner er fraværende, skriver Johan Busse.
Den kommende regering bør have fokus på ikke at ekskludere store dele af befolkningen i digitaliseringen, og så bør vi arbejde mod at blive uafhængige af techgiganterne, skriver Johan Busse.
De offentlige myndigheder har følsom information om os alle sammen og kan træffe beslutninger, der har stor betydning for vores liv. Så der er mange dataetiske spørgsmål at være opmærksom på, når det kommer til brugen af kunstig intelligens, skriver otte medlemmer af Dataetisk Råd.
Kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i sundheds- og velfærdssektoren. AI anvendes allerede til at støtte faglige vurderinger, effektivisere arbejdsgange og påvirke relationen til patienter og borgere. Men med de teknologiske muligheder følger også nye dataetiske dilemmaer og spørgsmål om ansvar, gennemsigtighed og værdier. I første halvår af 2025 har Dataetisk Råd gennemført et projekt om brugen af AI i sundheds- og velfærdsteknologier – med særligt fokus på de dataetiske perspektiver. Gennem samtaler med fagfolk, besøg hos AI-projekter og et bredt symposium har vi indsamlet erfaringer fra praksis og sat dem i en større etisk og samfundsmæssig kontekst. Projektet munder ud i fire anbefalinger til, hvordan AI kan anvendes ansvarligt og værdibaseret – med respekt for de grundprincipper, sundhedsvæsenet hviler på.
Hvordan bruger I medarbejderdata – og hvor går de etiske grænser?
I skolen lærer man at læse, skrive og regne. Og nu også at chatte med kunstig intelligens. Det kan i sig selv virke uproblematisk, men vi bliver nødt til at diskutere, hvornår interaktion med kunstig intelligens kan siges at være læring, skriver Johan Busse.
Det er ikke for sent at komme i gang med at udvikle løsninger, der sikrer privatlivet på internettet og sørger for, at mindreårige ikke får adgang til uegnet indhold. Men det kræver vilje til at prioritere dataetik, skriver Johan Busse.
Dataetisk Råd har udviklet en metode, som er let at anvende og kan bruges til både hverdagens beslutninger og til de større strategiske valg.