Høringssvar vedr. projektforslag til nye kommunale og regionale signaturprojekter om anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor
I forbindelse med regeringens arbejde med et digitalt coronapas, fremsætter Dataetisk Råd nu fem dataetiske pejlemærker til udviklingen. Pejlemærkerne tager bl.a. udgangspunkt i gennemsigtighed for borgerne, datasikkerhed og privatlivets fred.
Dataetisk Råd skal afgive en årlig redegørelse til regeringen om anbefalinger og aktiviteter.
Kommunaldirektør i Ballerup Kommune, Eik Møller, og advokat i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Martin Juul Christensen, er tiltrådt henholdsvis april og august 2020.
Pressemeddelelse: Dataetisk Råd har medvirket til, at dataetik er indtænkt på afgørende punkter i forbindelse med regeringens overvejelser om forskellige funktionaliteter af en eller flere smittesporingsapps. Særligt har rådet bidraget til en mere klar afgrænsning af formål, anonymitet samt i sikringen af frivillighed og frihed for borgerne.
Kom hør om Dataetisk Råds arbejde, og vær med til at debattere dataetik med medlemmer af Dataetisk Råd
Når du bevæger dig rundt på nettet, deler du en masse oplysninger om dig selv. Også når du åbner et gratis spil på din telefon og prøver at udfordre vennernes highscore. Det er måske ikke noget, du tænker så meget over. Men det er faktisk en god ide at gøre. Du inviterer jo heller ikke alle ind i dit hjem eller deler dine tanker med alle, du møder.
Dataetisk Råd anerkender de betydelige potentialer ved anvendelsen af kunstig intelligens i ældreplejen, både for kommunerne, for de ansatte i ældreplejen og for borgerne. Samtidig vil rådet understrege, at teknologien kun bør implementeres, hvis den faktisk gavner og styrker vores ældrepleje. Rådet anbefaler, at dataetikken udbygges i lovarbejdet omkring AI i ældreplejen, og at der udarbejdes dataetiske konsekvensanalyser som grundlag for både ved fastsættelse af bemyndigelsesbestemmelser som ved de konkrete beslutninger, hvormed bemyndigelsen udmøntes. I denne forbindelse henviser vi til rådets analyse ’Generativ AI – fejl og kvalitetssikring’, som indeholder anbefalinger til offentlige myndigheders anvendelse af generativ AI.
Efter en balanceret afvejning af gevinster og skadevirkninger er det i et dataetisk perspektiv positivt, at politiet får adgang til digitale værktøjer, der kan sikre bekæmpelse af børnemisbrugsindhold, skriver Johan Busse.
Elon Musks overtagelse af Twitter kan vise sig positiv for så vidt angår den åbenhed om algoritmerne, som han har bebudet, skriver Johan Busse.
Ansigtsgenkendelse er en teknologi i hastig udvikling, der i stigende grad påvirker vores hverdag – fra smartphones og sociale medier til offentlige myndigheders arbejde. Debatten om teknologien er bred og kompleks, og der findes mange perspektiver på både mulighederne og de dataetiske udfordringer. Her præsenterer Dataetisk Råd en række materialer, der kan gøre det lettere at forstå teknologien og dens betydning: en techsplainer, der forklarer hvordan ansigtsgenkendelse virker, et faktaark med centrale pointer og en udgivelse om politiets brug af teknologien. Materialerne giver ikke hele billedet — men de giver et klart og tilgængeligt indblik i nogle af de centrale spørgsmål, som teknologien rejser.
Her kan du hente og læse årsrapporter og årsberetninger fra Dataetisk Råd
En ny lov giver Skat ekstremt vide rammer til at indsamle oplysninger og bruge dem til maskinelt at vurdere risikoen for, om du snyder i skat. Er Folketingets medlemmer mon klar over, hvor alvorlige etiske og retssikkerhedsmæssige risici, det medfører? spørger formand for Dataetisk Råd, Johan Busse.
Tilsynet med anvendelsen af kunstig intelligens bør bygge på uafhængighed, erfaring og ekspertise. Hvis erhvervsliv, kommunerne eller andre mener, at der er for mange juridiske forhindringer for at udnytte ny teknologi, er det lovgivningen der skal kritiseres – ikke tilsynets håndhævelse af gældende regler, skriver Johan Busse, formand for Dataetisk Råd.