Dataetik er vigtigt, men etiske vurderinger kan være svære at sætte i system og indarbejde i hverdagen. Derfor har Dataetisk Råd udviklet et praktisk værktøj, som kan hjælpe dig med at skabe mere bevidste og velovervejede valg. Dataetisk Råd har udviklet et bud på en metode, som er let at anvende og kan bruges til både hverdagens beslutninger og til de større strategiske valg.
Ansigtsgenkendelse er en teknologi, der bruger kunstig intelligens til at analysere billeder eller video af menneskers ansigter. Teknologien kan opdage hvor der findes ansigter, analysere dem matematisk, og sammenligne dem med andre ansigter.
Generativ kunstig intelligens (GenAI) er en teknologi, der anvender avancerede algoritmer til at skabe originalt indhold som tekst eller billeder. Brugeren behøver kun, at skrive en simpel besked til den kunstige intelligens (en ”prompt”).
Generativ AI (GenAI) er en særlig type kunstig intelligens, som er kendetegnet ved, at den kan skabe originalt indhold af høj kvalitet, for eksempel tekst, billeder eller lyd. Typisk kræver det blot et simpelt input fra brugeren, et såkaldt ”prompt”, at få en GenAI til at skabe indhold.
Det er afgørende, at vi som samfund forholder os til de dataetiske udfordringer, som udvikling og anvendelse af GenAI rejser. Offentlige myndigheder, som anvender GenAI, har et særligt ansvar for at tackle disse dataetiske udfordringer.
En dataetisk analyse vejer de relevante dataetiske hensyn mod hinanden. Hvilke grunde taler for og imod? Og hvilke hensyn forekommer samlet set at være de mest tungtvejende? Et vigtigt skridt i den dataetiske analyse er derfor at identificere relevante dataetiske hensyn.
Brugen af digitale data og nye digitale teknologier som kunstig intelligens stiller nye krav til både lovgivning og etik. Dataetik og jura kan minde om hinanden – men de er ikke det samme. Men hvordan hænger dataetik og jura så sammen, og hvordan er de forskellige?
Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvordan man skal tage hul på at arbejde med en dataetisk problemstilling, men der findes etablerede metoder til at arbejde systematisk med etik. Dette er Dataetisk Råds bud på hvordan du kan gå til analysen af en dataetisk problemstilling, og finde et velbegrundet bud på en løsning.
Denne udgivelse fra Dataetisk Råd undersøger de dataetiske spørgsmål, der opstår, når politiet anvender ansigtsgenkendelsesteknologi. Formålet er at give et solidt og nuanceret grundlag for den politiske og offentlige debat om, hvornår politiet bør bruge teknologien, og hvordan den kan anvendes på en dataetisk forsvarlig måde.
Dataetisk Råds rapport ”Generativ AI og offentlige myndigheder” går i dybden med hvordan offentlige myndigheder bør tackle udfordringen med risikoen for fejl, når de anvender generativ AI, og præsenterer rådets 8 anbefalinger til myndigheder og politiske beslutningstagere.
Aldersverificering er på vej ind i vores digitale hverdag for at beskytte børn online. Men når vi kontrollerer alder digitalt, rejser det også spørgsmål om privatliv, frihed og tillid.
Det er ofte lettere at arbejde med dataetik, hvis man gør sig klart, hvilke dataetiske principper som er på spil. Dataetisk Råd arbejder med tre overordnede og ni underordnede dataetiske principper. Tilsammen dækker de et bredt udsnit af de etiske hensyn, som typisk er på spil i en dataetisk problemstilling.
Kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i sundheds- og velfærdssektoren. AI anvendes allerede til at støtte faglige vurderinger, effektivisere arbejdsgange og påvirke relationen til patienter og borgere. Men med de teknologiske muligheder følger også nye dataetiske dilemmaer og spørgsmål om ansvar, gennemsigtighed og værdier. I første halvår af 2025 har Dataetisk Råd gennemført et projekt om brugen af AI i sundheds- og velfærdsteknologier – med særligt fokus på de dataetiske perspektiver.
Dataetisk Råd og Democracy X har i samarbejde med Trygfonden udarbejdet en rapport om unge og generativ AI.