Det er ofte lettere at arbejde med dataetik, hvis man gør sig klart, hvilke dataetiske principper som er på spil. Dataetisk Råd arbejder med tre overordnede og ni underordnede dataetiske principper. Tilsammen dækker de et bredt udsnit af de etiske hensyn, som typisk er på spil i en dataetisk problemstilling.
Kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i sundheds- og velfærdssektoren. AI anvendes allerede til at støtte faglige vurderinger, effektivisere arbejdsgange og påvirke relationen til patienter og borgere. Men med de teknologiske muligheder følger også nye dataetiske dilemmaer og spørgsmål om ansvar, gennemsigtighed og værdier. I første halvår af 2025 har Dataetisk Råd gennemført et projekt om brugen af AI i sundheds- og velfærdsteknologier – med særligt fokus på de dataetiske perspektiver.
Dataetisk Råd og Democracy X har i samarbejde med Trygfonden udarbejdet en rapport om unge og generativ AI.
Vurderingsskemaet hjælper dig med at få styr på dataetikken, når du samkører data. Formålet med vurderingsskemaet er ikke at frembringe en éntydig dataetisk konklusion i forhold til det givne projekt, som du står med. Vurderingsskemaet skal i stedet øge dit kendskab til og bevidsthed om dataetik og give anledning til at du gør dig bredere, dataetiske overvejelser og træffer beslutninger, der er dataetisk forsvarlige.
Med det dataetiske vurderingsskema har du nu skabt et overblik over, om der er dataetiske risici forbundet med den planlagte samkøring. Viser vurderingsskemaet, at samkøring har risici eller høj risici, anbefaler Dataetisk Råd at, myndigheden nu går i gang med konsekvensanalysen. Analysen kan dog også anvendes, selvom resultatet af vurderingsskemaet viser, at der er en mindre dataetisk risiko.
Dataetisk Råd offentliggør i dag en ny rapport om politiets brug af ansigtsgenkendelse. Rådet konkluderer, at teknologien i nogle tilfælde kan være dataetisk forsvarlig – men kun i fire snævre og tydeligt afgrænsede brugsscenarier. Samtidig anbefaler rådet et klart forbud mod de mest indgribende former, herunder ansigtsgenkendelse i realtid i det offentlige rum og identifikation af personer i direkte fysisk interaktion med politiet.
Dataetisk Råd kommer i dag med seks konkrete anbefalinger til, hvordan digital aldersverificering kan indføres dataetisk forsvarligt i Danmark – med respekt for både børns beskyttelse og alles ret til privatliv.
Med fire konkrete anbefalinger sætter en ny rapport fra Dataetisk Råd fokus på, hvordan kunstig intelligens kan bruges ansvarligt og dataetisk forsvarligt i sundheds- og velfærdssektoren.