Gå til hovedindhold

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love

Rådets bemærkninger koncentrerer sig primært om to centrale dataetiske problemstillinger. For det første rejser lovforslagets udvidelse af CPR med følsomme oplysninger om opholdsstatus spørgsmål om privatliv, da alle offentlige myndigheder med CPR-adgang efter rådets forståelse vil kunne tilgå disse oplysninger uanset om sådanne oplysninger er nødvendige for deres sagsbehandling. For det andet kan den systematiske registrering af opholdsstatus potentielt skabe en kategorisering mellem borgere, der rejser dataetiske spørgsmål i forhold til lighed og værdighed, som ikke ses at være vurderet nærmere.