Høringssvar vedr. projektforslag til nye kommunale og regionale signaturprojekter om anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor
Når du bevæger dig rundt på nettet, deler du en masse oplysninger om dig selv. Også når du åbner et gratis spil på din telefon og prøver at udfordre vennernes highscore. Det er måske ikke noget, du tænker så meget over. Men det er faktisk en god ide at gøre. Du inviterer jo heller ikke alle ind i dit hjem eller deler dine tanker med alle, du møder.
Dataetisk Råd anerkender de betydelige potentialer ved anvendelsen af kunstig intelligens i ældreplejen, både for kommunerne, for de ansatte i ældreplejen og for borgerne. Samtidig vil rådet understrege, at teknologien kun bør implementeres, hvis den faktisk gavner og styrker vores ældrepleje. Rådet anbefaler, at dataetikken udbygges i lovarbejdet omkring AI i ældreplejen, og at der udarbejdes dataetiske konsekvensanalyser som grundlag for både ved fastsættelse af bemyndigelsesbestemmelser som ved de konkrete beslutninger, hvormed bemyndigelsen udmøntes. I denne forbindelse henviser vi til rådets analyse ’Generativ AI – fejl og kvalitetssikring’, som indeholder anbefalinger til offentlige myndigheders anvendelse af generativ AI.
Ansigtsgenkendelse er en teknologi i hastig udvikling, der i stigende grad påvirker vores hverdag – fra smartphones og sociale medier til offentlige myndigheders arbejde. Debatten om teknologien er bred og kompleks, og der findes mange perspektiver på både mulighederne og de dataetiske udfordringer. Her præsenterer Dataetisk Råd en række materialer, der kan gøre det lettere at forstå teknologien og dens betydning: en techsplainer, der forklarer hvordan ansigtsgenkendelse virker, et faktaark med centrale pointer og en udgivelse om politiets brug af teknologien. Materialerne giver ikke hele billedet — men de giver et klart og tilgængeligt indblik i nogle af de centrale spørgsmål, som teknologien rejser.
Her kan du hente og læse årsrapporter og årsberetninger fra Dataetisk Råd
Kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i sundheds- og velfærdssektoren. AI anvendes allerede til at støtte faglige vurderinger, effektivisere arbejdsgange og påvirke relationen til patienter og borgere. Men med de teknologiske muligheder følger også nye dataetiske dilemmaer og spørgsmål om ansvar, gennemsigtighed og værdier. I første halvår af 2025 har Dataetisk Råd gennemført et projekt om brugen af AI i sundheds- og velfærdsteknologier – med særligt fokus på de dataetiske perspektiver. Gennem samtaler med fagfolk, besøg hos AI-projekter og et bredt symposium har vi indsamlet erfaringer fra praksis og sat dem i en større etisk og samfundsmæssig kontekst. Projektet munder ud i fire anbefalinger til, hvordan AI kan anvendes ansvarligt og værdibaseret – med respekt for de grundprincipper, sundhedsvæsenet hviler på.
Dataetisk Råds formål er at skabe et forum, som dels kan skabe en dataetisk debat, dels løbende kan understøtte en ansvarlig og bæredygtig dataanvendelse i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Dataetisk Råd skal opnå formålet ved bl.a. rådgivning, anbefalinger, redegørelser og udtalelser om almene og principielle dataetiske spørgsmål samt anden debatskabende aktivitet. En del af dette arbejde består i at udarbejde høringssvar. Nedenfor ses rådets afgivne høringssvar.