efterTECHsom
Data er informationer om dig og alle, der har en digital adfærd. Dataetik er de etiske overvejelser, der følger med, når du benytter online platforme og apps, der indsamler og deler data om dig og din familie. Det sker hele tiden. Vi opfordrer derfor til, at du er efterTECHsom. Specielt på vegne af dine børn, der ikke altid kan gennemskue konsekvenserne af brugen af digital teknologi.
Dataetisk Råd har samlet nogle af de dataetiske dilemmaer, som forældre møder i hverdagen og de værdier, der er på spil i dem.
Du kan bruge dilemmaerne som en samtalestarter ved middagsbordet, til forældremødet eller i gruppechatten på Aula.
Når vi taler sammen om dataetikken, bliver vi nemlig bedre til at navigere i de digitale problematikker – og til at hjælpe vores børn.
Vælg et dilemma for at læse mere
Du tracker dit barn, når det færdes på egen hånd. Er det okay?
97 procent af alle børn i skolealderen har adgang til en smartphone. Det gør det nemt at følge med i, hvor dit barn befinder sig – f.eks. via apps eller GPS. Brugervenligheden og det, at teknologien er til rådighed, betyder, at flere forældre benytter sig af muligheden for at spore og holde øje med deres børns færden. Men hvad vælger du til og fra, når du overvåger dit barn?
Har I talt om?
Tryghed og tillid: Hvorfor er det en tryghed at kunne spore hinanden? Kan det også være utrygt, og i så fald hvorfor? Stoler man på hinanden, hvis man overvåger hinanden?
Privatliv og selvbestemmelse: Hvornår er det okay at tracke og hvornår ikke? Ved dit barn det, hvis du følger med? Må og kan dit barn selv slå sporingen til og fra?
Frihed: Er man fri til at gøre, hvad man vil, eller ændrer man adfærd, når andre kan følge med i, hvor man er?
Sikkerhed: Det føles sikkert og trygt at vide, hvor dit barn er. Men når du sporer dit barns lokation, deles data ikke kun med dig, men ofte også med firmaet bag den software, du bruger. Det kan være utrygt ikke at vide, hvor meget data der bliver delt, og hvor sikkert den opbevares.
Privatliv: FN’s børnerettighedskonvention giver børn ret til et privatliv. Men hvis andre forældre sporer deres børn via mobilen, kan det måske få dig til at overveje, om det er uansvarligt ikke at gøre det.
Dit barn får lov til at se YouTube, så du har ro under madlavningen. Overvejer du det indhold, dit barn får automatisk?
De videoer, du og børnene ser på YouTube, er ofte foreslået af platformens algoritme. Algoritmens job er at vise brugeren det indhold, der får dig til at blive længst muligt på platformen. Det kan potentielt være videoer, du ikke ønsker, at dit barn skal se.
Taler du med dit barn om, hvad det ser?
Har I talt om?
Hvad har du set i dag? Spørg ind til videoer og indhold, gerne i detaljer. Kan I f.eks. blive enige om, hvad der er godt indhold, og hvornår indhold kan være ubehageligt at se – specielt hvis man ikke selv har valgt det? Hvad kan dit barn gøre, hvis det oplever noget grænseoverskridende?
Ansvarlighed
Forældre er ansvarlige for at skabe en rar afvikling af tiden omkring spisetid i en travl hverdag, og der kan digital underholdning være en hurtig løsning. Derfor er det også dit ansvar at sikre, at dit barn ikke kommer ud for grænseoverskridende oplevelser online.
Velfærd
Der er mange sjove og lærerige videoer på YouTube, som børn nyder godt af at fordybe sig i. Men ofte fortæller børn ikke deres forældre om de dårlige oplevelser på nettet, fordi de skammer sig eller er bange for at miste den eftertragtede skærmtid.
Ansvarlighed
Forældre er ansvarlige for at skabe en rar afvikling af tiden omkring spisetid i en travl hverdag, og der kan digital underholdning være en hurtig løsning. Derfor er det også dit ansvar at sikre, at dit barn ikke kommer ud for grænseoverskridende oplevelser online.
Velfærd
Der er mange sjove og lærerige videoer på YouTube, som børn nyder godt af at fordybe sig i. Men ofte fortæller børn ikke deres forældre om de dårlige oplevelser på nettet, fordi de skammer sig eller er bange for at miste den eftertragtede skærmtid.
Du lader dit barn downloade mobilspil, fordi de er gratis og sjove. Dit barn betaler firmaet med sine data og ved at se reklamer. Er det en god handel?
”Ja, hvis det er gratis”, siger du måske, når dit barn vil downloade et nyt spil til mobilen. Men det er sjældent gratis, når vi bruger en app. Mange app-firmaer driver forretning på at indsamle data om brugerne – som dit barns kontakter, billeder, sms’er og spiladfærd. Data bruges til videresalg, til at øge tiden brugt i app’en og til at målrette reklamer til dit barn. Er det bedre at betale i kroner og ører?
Har I talt om?
Skjult betaling: Hvad er fordelene ved at vælge et spil, der koster penge i forhold til en gratis app? Har I prøvet at bruge et gratis program, hvor det viste det sig, at man skulle betale penge for at få ”kræfter”, ”energi” eller anden spilvaluta for komme videre i spillet? Er spillet stadig gratis?
Tidsforbrug og vanedannende design: Hvilke positive og negative erfaringer får dit barn ved at spille på mobilen? Er noget skærmtid bedre end andet, f.eks. hvis det giver nye venner? Hvad stjæler online-spil tid fra? Kan I finde frem til fælles aftale om skærmtid?
Gennemsigtighed: Det er nemt at sige ok til download af gratis spil. Men det er svært at gennemskue det, der står med småt – både om hvilke data, appen indsamler, og hvad de efterfølgende bliver brugt til. Alle disse oplysninger skal være til rådighed. De kræver blot din tid.
Selvbestemmelse: Dit barn bør selv være med til at bestemme, hvad det vil bruge fritiden på. Men onlinespil er udviklet til at holde vores opmærksomhed længst muligt. Du kan derfor overveje, om det er dit barn, der kontrollerer spillet eller omvendt, og om du skal være med til at styre tidsforbruget.
Din teenager har en chattråd med de andre i klassen. Hvordan sikrer I en god tone og et godt fællesskab?
Grupper på sociale medier, chattråde på Snapchat eller samtaler i Messenger er typiske måder for børn og unge at følge med i hinandens liv. Men giver de lukkede grupper og samtaler også udfordringer?
Har I talt om?
Inklusion: Skal dit barns klasse have en inkluderende politik om, at chatgrupper skal huse hele klassen og være tilgængelig for alle? Hvilken platform bør I vælge, for at alle kan få adgang? Børn og unge er ikke ens i deres digitale adfærd, så kan man sikre, at ingen føler et pres for at være på og følge med?
Privatliv: Har du som forældre et medansvar for tonen i klassens online-kommunikation? Kan du læse med i en tråd uden at invadere børnenes privatliv? Måske kan I tale om, hvad der bliver skrevet om for tiden?
Velfærd og lighed: Du er glad for, at din teenager har venner i klassen, og at de også har et fællesskab online. Men når relationer rykker online, er det svært for dig at følge med i, hvem der trives og hvem, der har det svært. Og måske står nogen i klassen helt udenfor, fordi de ikke har en smartphone.
Du viser stolt dit barn frem på sociale medier. Tager du stilling til hvilke oplysninger, du giver væk på vegne af dit barn?
8 ud af 10 børn oplever, at deres forældre deler billeder af dem på sociale medier uden at spørge først. Modsat skal der i skolen altid søges tilladelse. Hvorfor er der forskel? Og er du bevidst om, hvad du deler med de sociale medier - ud over nuttede billeder?
Har I talt om?
Rettigheder og tilladelse: Har du nogle principper for, hvad der er okay og ikke-okay information at dele? Hvornår bør vi spørge om lov til at dele billeder af familiemedlemmer og venner og i det offentlige rum? Hvem har adgang til og ejerskab over billedet, når først det er delt?
Selvbestemmelse og privatliv: Hvor går dine børns grænser, når det kommer til billeddeling? Måske kan I lave fælles aftaler om, hvad der må tages billeder af, og hvad der må deles med hvem? Hvad gør I, hvis barnets grænser ændrer sig med alderen?
Værdighed: Når du deler billeder og informationer om dit barn, bygger du en historie op på deres vegne, som de ikke selv har valgt at skrive og ikke kan slette – og som deres fremtidige relationer måske vil kunne søge frem.
I skolen lærer dit barn at bruge digitale værktøjer. Imens indsamler firmaerne bag dit barns data. Hvordan forholder du dig til det?
Det er ikke kun i hjemmet, at børn får indsamlet og delt deres data. Det kan også ske i skoletiden. F.eks. konstaterede Datatilsynet i 2022, at skoler, der brugte Chromebooks og den digitale platform Google Work Space, udleverede mere persondata om eleverne, end det var lovligt. Kan skolen både bruge billige digitale løsninger og sikre børns privatliv?
Har I talt om?
De digitale platforme i skolen: Vil du informere lærerne, hvis dit barn bliver eksponeret for reklamer i skoletiden? Harforældregruppen en dialog med skolen om de programmer, der bliver brugt i skolen? Hvor sikre er de, og er der alternativer?
Uddannelse: Hvorfor er det positivt, at digitale værktøjer anvendes i undervisningen? Hvordan kan skolen bedst følge med, når verden omkring os bliver mere digital? Hvilke krav stiller det til skolesystemet, forældre og elever, når folkeskolen digitaliseres?
Retssikkerhed: Folkeskolen er blevet digitaliseret, men både lærere, skoler og kommuner kan have svært ved at gennemskue og kontrollere hvilke oplysninger, de digitale redskaber og platforme deler om eleverne. Det kan true elevernes retssikkerhed.
Dit barn er under 13 år, men vil gerne have TikTok ligesom de andre i klassen. Hvad gør du?
Selvom man skal være fyldt 13 år for at få en profil på TikTok, så bruger 48 procent af danske børn mellem 9-14 år platformen.
Hvilke tanker gør du dig om at give dit barn lov til at være på en platform, som er beregnet til ældre børn?
Har I talt om?
Fællesskab: Hvordan kan I lave regler for, hvornår børn må komme på sociale medier - uden at udelukke dem fra fællesskaber?
Privatliv og sikkerhed: Når du har besluttet, at dine børn må være på TikTok eller et andet socialt medie, har du så sat dig ind i platformens muligheder for privatlivsindstillinger? Kan I lægge fælles spilleregler for brugen af mediet? Skal du som forælder f.eks. eje profilen? Skal den være privat eller kun indeholde en bestemt type indhold? Og følger du op ved at spørge ind til indhold og trivsel på platformen?
Velfærd: At være en del af fællesskaber er afgørende for et barns trivsel. Derfor giver forældre ofte børn lov til få profiler på sociale medier – også selv om de ikke selv kender platformen og ikke ved, om den er velegnet til yngre brugere.