Vi bør rustes til den moderne arbejdsplads – hvor sætter du grænsen for brug af dine data på din arbejdsplads?
Den moderne arbejdsplads præges i stigende grad af dataindsamling, som kan benyttes til et hav af formål, som uden tvivl vil revolutionere og optimere danske arbejdspladser. Heriblandt findes indsamling og anvendelse af data om den enkelte medarbejder, som uundgåeligt vil bringe den ansatte i en sårbar position og ændre på magtbalancer og arbejdskulturer. For at kunne sikre forsvarlig anvendelse af nye teknologiske værktøjer på arbejdsmarkedet, vil både ansatte og ledere have gavn af at være tilstrækkeligt klædt på til at håndtere de medfølgende udfordringer.