Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
Dataetisk Råd takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget. Rådet anerkender intentionen om at styrke trivsel, fordybelse og koncentration i undervisningen ved at reducere digitale distraktioner gennem mobilfri politikker og indholdsfiltrering på skolers netværk. Dette harmonerer med det dataetiske princip om velfærd, da et roligere læringsmiljø kan forbedre elevers trivsel og læring.
Indholdsfiltrering kan samtidig reducere risikoen for, at børn udsættes for skadeligt eller forstyrrende indhold, hvilket understøtter princippet om sikkerhed. Samtidig indebærer lovforslaget indgreb i børns digitale handlemuligheder og informationsadgang, som aktualiserer principperne om selvbestemmelse, frihed, retssikkerhed og lighed. Disse perspektiver er kun i begrænset omfang omtalt i lovbemærkningerne.
Overordnet anbefaling
Dataetisk Råd anbefaler, at lovbemærkningerne tydeliggør den dataetiske balance mellem beskyttelse og myndiggørelse. Elever skal beskyttes mod digitale risici, men ikke på en måde, der unødigt begrænser deres mulighed for at udvikle selvstændige, ansvarlige og kritiske digitale kompetencer.
Læs høringsvaret her