Aldersverificering
Flere og flere børn færdes online længe før de fylder 13. Tallene er tydelige: Halvdelen af alle tiårige i Danmark har allerede en profil på sociale medier, og tre ud af fire børn mellem 9 og 14 år har oplevet noget ubehageligt på nettet. Det viser, at aldersgrænserne findes – men ikke håndhæves.
Derfor er digital aldersverificering på vej ind i vores hverdag. EU og Danmark arbejder på nye løsninger, som skal sikre, at børn beskyttes online på samme måde, som vi beskytter dem i den fysiske verden. Men med de teknologiske muligheder følger også svære spørgsmål:
Hvordan beskytter vi børn uden at overvåge dem?
Kan man verificere alder uden at afsløre identitet?
Hvem skal sætte grænserne for, hvad børn må se?
Og er aldersverificering overhovedet nok?
Hvor går (alders)grænsen?
Dataetiske perspektiver på digital aldersverificering
Aldersverificering er på vej ind i vores digitale hverdag for at beskytte børn online. Men når vi kontrollerer alder digitalt, rejser det også spørgsmål om privatliv, frihed og tillid.
I udgivelsen Hvor går (alders)grænsen? giver Dataetisk Råd seks anbefalinger til, hvordan aldersverificering kan indføres dataetisk ansvarligt – så børn beskyttes, uden at grundlæggende rettigheder sættes over styr.